Sommerferie 2008

D. 09.08.2008 og 10.08.2008

Afgang mod Vietnam fra Kastrup Lufthavn med Singapore Airlines kl. 11.20, via Singapore og derefter med fly videre til Hanoi i det nordlige Vietnam.

Vi ankommer som altid i god tid til Kastrup, og håber på at vi skal hurtigt igennem, men nej så heldig er vi ikke denne gang, bagagebåndene er gået ned i lufthavnen, og de har store problemer. Efter en lille times venten, får vi dog tjekket ind, og kan komme videre ind i lufthavnen og vente på vores afgang. Vi får lige hurtigt lidt at spise, inden vi efter proviantering af blade og andet, vandrer ud mod gaten.

Lidt forsinkede kommer vi i luften, og så venter der ellers 12 timers flyvning inden vi ankommer til Singapore. Turen går egentligt meget godt, men med en maskine der er overfyldt, og en god portion børn, så er det ikke lige frem en stille tur, men skidt, vi skal jo på ferie. Vel ankommet til Singapore, lokaltid omkring kl. 6.00 om morgenen, er sulten begyndt at melde sig, og selvom man burde få noget morgenmad, så var det nu en burger på burger king der vandt, og det var dejligt, så kan man lidt igen (det var ikke fordi man ikke blev tilbudt mad på flyet, men det er nu noget mærkeligt noget det meste af det de serverer. Så skulle vi vente, 4½ time inden vi kunne komme videre til Hanoi, men heldigvis er Singapore en stor lufthavn med masser af plads, så vi nåede både på sportsbar og alt muligt andet i ventetiden. 3 timers flyvning til Hanoi, og så kom det spændende om nu kufferterne var kommet med frem, men ingen problemer, de var som de skulle, så det var dejligt. Så skulle vi bare have fat i en taxa der kunne køre os til hotellet, og det gik også nemt, dog fik han nok en rigtig god betaling, men skidt, han kørte os igennem alt det forfærdelige trafik og frem til vores hotel uden nogen problemer, så det var de 20 dollars værd. 

Vores hotel Platinum II, var måske ikke lige hvad vi havde drømt om, men skidt en seng og et bad, det var det vigtigste, og det havde de da. Vi havde godt nok udsigt til en mur, men pyt den første nat var vi ligeglade, bare man kunne få lov til at ligge ned og sove. Vi snuppede lige et hurtigt hvil, og så en skyller, inden vi fik booket ture til de kommende dage, det kunne hotellet hjælpe med. Aftensmaden snuppede vi i deres skyview restaurant, som havde en helt ok udsigt over byen, men maden den var ikke ophidsende.

D. 11.08.2008

Første rigtige dag i Vietnam, og vi skulle afsted på vore første tur allerede med det samme, man kan jo lige så godt komme igang :o) Vi havde booket en tur til Tam Coc hulerne og et besøg i et tempel i bjerget. Templet var som de nu er, rigtigt flotte, men når man har set dem i Thailand, så er de ikke helt så fantastiske i Vietnam, da de slet ikke på samme måde går op i deres religion. Lidt bjergbestigning for at se de forskellige dele, vi droppede dog templet på toppen, Jacob er stadig ikke så vild med højder, og jeg var træt, og havde ikke helt vænnet mig til varmen endnu. Derefter skulle vi spise frokost på en lokal restaurant, hvor menuen var lidt for eksotisk til vores smag, vi overlevede på lidt ris. Derefter ud at sejle med robåd med en lokal, som vi ganske vist var blevet advaret om ville forsøge at sælge os en masse, men alligevel er det nu dødirriterende, når man nu bare gerne vil nyde turen. Nå men ser man bort fra det, var det faktisk nogle rigtigt flotte huler, og det var nok det hele værd, selvom det var lidt hårdt dagen efter man var ankommet. For øvrigt var de meget sjove, man skulle selv hjælpe med at ro, det var der bare ingen der havde sagt noget om, men det gik jo nok, i hvert fald blev vi enige om at vi hellere ville ro lidt for så at slippe for at komme til at høre mere på ham og hans sælgerier. Efter små 3 timer kom vi tilbage, og så var der afgang tilbage mod Hanoi. Vi hyggede os nu meget godt i bussen, der var flere andre med og deriblandt et italiensk par, som vi havde meget spas med. Tilbage på hotellet skulle vi lige bade og så ud og se lidt på byen, vi havde fundet en restaurant i Lonely Planet som vi ville prøve, og det var bare rigtigt godt, en superlækker restaurant hvor vi kunne få en flaske god rødvin og alt muligt, det var ikke helt dårligt. Og regningen for vores overdådige måltid med øl, vin, sodavand, dessert og hele pivetøjet, kom op i 55 dollars :o) det er virkeligt sådan så man skal have den store tegnebog med.

D. 12.08.2008

Dagen hvor vi burde have udforsket Hanoi på egen hånd, vi klarede at komme lidt ud at gå, og fandt en burger på et nærliggende hotel, og derefter endte vi med at sove dagen lidt væk, vi var simpelthen bare overtrætte, og havde brug for at være i fred. Det havde hotellet lidt svært ved at forstå, selvom vi havde hængt skiltet på døren, så ringede de op og spurgte om vi nu også mente det !!!! Misforstået godhed. Sidst på eftermiddagen tog vi en taxa ned til Hoan Kiem Lake, hvor alle turisterne befinder sig, og det er også der hvor man kan finde lidt markedsstemning. Vi købte dog ikke så meget andet end en lille kuffert vi kunne bruge som håndbagage, og så hyggede vi ellers på en cafe indtil det var tid til aftensmad, som vi idag havde besluttet os for skulle indtages på en italiensk restaurant (ved godt at vi er i Vietnam, men min mave var ikke helt vild med alt det der fremmede mad) Vi fandt restauranten efter lidt søgen og det var lækkert at få lidt europæisk til at berolige maven med.

Efterfølgende tog vi en taxa hjem, bilen var vel på størrelse med en LEGO klods, men prisen var bestemt ikke i stil med bilens størrelse, selvom han havde påstået at han kørte efter taxameter !!!! :o( det var vist turisttaxameteret. Han grinte i hvert fald helt vildt da han kørte væk fra os, men igen han havde fået hvad der svarer til 35 kr, så vi klarer det nok.

D. 13.08.2008

I dag står den på citytour, vi skal rundt og se lidt templer, museer og Ho Chi Minhs Mausoleum. Afhentning på hotellet, vores tur skulle være sammen med 2 fillipinske piger, men lige umiddelbart, så virkede det ikke som om de var meget interesserede, men det er nok forskelligt hvordan man opfører sig på sådan en tur.

Templet vi skulle besøge var ovenstående, jeg fik desværre ikke skrevet navnet ned, men som man kan se var det af en hvis størrelse.

Næste pkt. på dagsordnen var Ho Chi Minhs Mausoleum, som overraskede mig en hel del, da jeg havde fået opfattelsen af at hans ønske havde været at blive brændt, men man har åbentbart valgt at gå imod det ønske og opføre dette kæmpe mausoleum til han hvor man så kan se ham balsameret liggende i sin seng. Det er lidt mærkeligt, for at sige det mildt, men sådan må de jo have det bedst. Jeg skal forøvrigt hilse og sige at de tager truslen meget alvorligt, de behandler i hvert fald stedet med højere sikkerhedsforanstaltninger end man møder når man skal ind og se Kennedy Space Center i USA :o)

Efter besøget i mausoleet skulle vi ud og se den tidligere præsident bolig, som Ho Chi Minh, ganske vist ikke brugte, da han mente at den var for pompøs, så han fik bygget noget mere neutralt, og brugte så kun den store bolig til repræsentationer og den slags.

Lige bag ved den ligger også hans sidste bolig, hvor han endte sine dage, en ganske nydelig, og meget diskret bolig, helt sikkert et sted hvor han har følt sig godt tilpas, ellers vil man ihvert fald syntes at han var et skarn.

Sammen med disse bygninger ligger også den en søjlede pagode, som er et must man skal se, men som med en del andet, så var det lidt svært at finde begejstringen frem, da de har måttet genopbygge utroligt mange ting efter krigene, og det gør bare at tingene ikke er helt så autentske.

Efter dette stop var det tid til at besøge Det Etnografiske Museum et museum der giver en god gennemgang i Vietnams befolknings historie, også med en meget god gennemgang af alle de forskellige befolkningsgrupper. På stedet er der også en udendørs udstilling hvor man kan se deres byggestil på nærmere hold, og det er ret fantastisk hvad de har kunnet få ud af en gang bambus. Men jeg må indrømme at jeg tænkte over om det nu kunne holde når man står på et tyndt gulv af flettet bambus 5 meter oppe i luften. Men ja det holdte til mig og alle de andre. Efter en lille pause skulle vi videre til frokost som skulle nydes på en lille lokal restaurant, man kigger altså noget når man kommer ind de der steder, men maden kan man ikke sige noget til, den er bare super, selvom det desværre alt sammen minder en del om hinanden, da de alle sammen gerne vil servere deres stolte nationalretter.

Dagens sidste stop havde vi forhandlet os frem til med guiden, efter at de 2 fillipinske piger ikke længere gad følges med os (de forsvandt bare, tror at de var blevet noget trætte af at det ikke var en handletur) Men altså sidste stop var Hanoi Hilton, og det var altså ikke det flotte moderne hotel de har i byen, men derimod det gamle "Hilton" fra krigen, det lokale fængsel, som dog ikke længere er i brug, men omdannet til museum. Store dele af museet er ikke syndeligt imponerende, da det er pyntet lige lovligt meget, det viser ikke længere de rædsler som det er kendt for, og den del af det der viser amerikanerene er mildt sagt også for pæn, den viser mest af alt et billede af nogle glade feriedrenge der spiller bold, og ikke sandheden om de mennesker der fik brækket arme og ben i deres tid i fængslet. Dog er der bevaret det område der var dødsgangen, og det er gjort uden at pynte for meget på tingene, så her kan man virkeligt få et godt billede af hvordan det har været at sidde. Ved indgangen til området står den gamle guillotine stadig, og den kan vel få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Efter dette var vi klar til at returnere til hotellet, vi skal jo også lige slappe lidt af en gang imellem :o) Sidste aften i Hanoi valgte vi at spise på en haverestaurant lige over for Sofitel, så kunne man da næsten smage hvordan det var at bo på et godt hotel.

D. 14.08.2008

Så var der afgang mod Halong Bugten, 3 timers kørsel igen i bil af halv og heldårlige veje, med en chauffør der er mere eller mindre vanvittig, men pyt, man vender sig til det. Ca. halvvejs gjorde vi stop ved et sted hvor de producerer ting til turistindustrien, smykker, duge, skulpturer og lign., og selvom vi ikke køber noget af den slags, så er det da meget sjovt at se disse steder, specielt hvis man får lov til at gå lidt i fred, så man kan kigge ordentligt, og ikke blot kaster et hurtigt blik på tingene. Videre igen og næste stop var selve Halong Bugten, eller i hvert fald bådpladsen hvor vi skulle med vores Junke fra. Ombord fandt vi ud af at vores skræk for primitiv tur var overflødig. Vi havde nemligt fået vores egen kahyt, med lækker dobbeltseng og eget badeværelse med dampbrusekabine og alt muligt andet lækkert, så det var ikke just primitivt. Vi skulle sejle sammen med et Australsk par der havde deres søn med, så vi var 5 gæster ombord på båden, og der var vel 5-10 besætningsmedlemmer til at servicere os, man kom ikke til at mangle noget. Efter afgang og en lille sejltur, fik vi frokost, og det var nok det store minus ved turen at det alt sammen var seafood, rejer, muslinger, fisk, blæksprutter osv. alt sammen super lækkert tilberedt, men det er jo bare ikke lige os, men sådan er det jo, man må "overleve" på det der er. Bagefter gik turen med båd ind for at besøge en helt fantastisk grotte, hvor man kunne se hvordan vandet igennem tiderne har skuret imod loftet og dannet nogle helt fantastiske skulpturer.

Efter et langt og varmt besøg, kom vi ud i den friske luft igen, og så var der nedstigning til båden, men heldigvis for Jacob, så var det via nogle gode trapper, så det var ikke så slemt som det kunnet have været. Tilbage på båden og så sejlede vi lidt videre for at komme hen til en eller anden strand hvor vi kunne bade, den må jeg så nok sige at den kunne jeg sagtens være foruden, vandet var fyldt med rester af dieselolie fra bådene, og i strandkanten var der en masse mærkelige dyr, som vi fik at vide kunne bide hvis man trådte på dem. Heldigvis blev den Australske familie også hurtigt træt af stedet, så vi fik i fællesskab fundet guiden, også tilbage ud på båden, hvor der så også kunne bades fra, så hvorfor vi skulle slæbes derind, det forbliver mig en gåde. Der gik dog ikke så lang tid, inden alle var trætte, og Jelly Fish og andet kryb var også begyndt at komme op til overfladen. Vi fik dog lige en smuk solnedgang at slutte af med, og den kunne man da nærmest ikke have ønsket sig flottere.

Så var der arrangeret middag, Seafood igen, men pyt, man kunne vel overleve på det på den ene eller anden måde. Vi sad sammen med det australske par, og vi havde en rigtig hyggelig aften, dog fik vi nok en anelse for meget vin, men pyt, det var jo ferie, så det skal der vel være plads til.

D. 15.08.2008

Efter en lidt tung morgen, med ondt i håret og kvalme så det halve kunne vær nok, skulle vi ud og se lidt mere på området, inden vi skulle sejle retur til Halong Bay By. Denne gang var vi inde i et indelukke, der når det blev højvande ikke kunne besøges, men det var selvfølgelig ikke højvande da vi var der, så vi kunne få set det hele.

Og jo, selv om det ikke var med det bedste helbred, så var det en flot tur, som man ikke villet have været foruden. Bagefter var det tid til at sejle retur, få lidt at spise, imens vi sejlede mod land igen. Imens samlede alle bådene sig igen, og så kom man ligesom tilbage til den kæmpe turistattraktion som det jo egentligt er.

Det var vores båd,  vi havde egen lækker kahyt med bad med dampbrusebad og alt andet man kunne ønske sig.

Da vi var kommet i land, ankom vores bilguide, og han kunne så sammen med chaufføren køre os tilbage til Hanoi hvor vi skulle flyve videre fra.

Desværre havde de ikke fået planlagt det så godt, så da vi ankom til lufthavnen mente guiden at vi kunne cheke ind med det samme, men det vidste sig at det ikke var en mulighed, og vi måtte traske rundt med kufferterne i lufthavnen i rigtigt mange timer, jeg mener at vi kom derud omkring kl. 12.00, og vi kunne først cheke ind kl. 16.00, og vi skulle først flyve kl. 20.00, så det blev en lidt lang dag.

Men heldigvis skulle det vise sig at det havde været værd at vente på at komme derned. Jeg havde som morgengave til Jacob købt en upgrade af vores hotel i Hue, hvor vi skulle have haft  et traditionelt værelse, have jeg booket det der hedder en Honeymoon Bungalow med egen pool !!!!!!!!!!!!!!

Det begyndte faktisk allerede i lufthavnen, hvor en del af pakken var at vi blev afhentet af hotellet, og det havde de heldigvis holdt, så der stod en pige med et fint skilt klar til at lede os ud til en lækker bil hvor chafføren ventede. I bilen var der kolde klude til at blive frisket op med, frisk kold vand, og ellers velkomstmateriale. Uhhh hvor det var skønt med en god gang luksus, det skal man unde sig selv en gang imellem.

Efter et hurtigt incheck, blev vi fulgt ned til vores hytte, og hvilken en, det var ikke helt dårligt. Jeg vil tro at hytten ca. er 100 m2, så det var bestemt ikke forbi vi kom til at mangle plads. Omkring den var vores egen indhegnede have, med vores lille pool hvor man kunne blive afkølet.

Det skulle ikke være til at tage fejl af, vi var på bryllupsrejse.

Vores lille badekar, det var bare lækkert.

Vores lille pool, ikke det helt vilde, men den var til gengæld kun til os, så det var ikke så dårligt.

16.08.2008

Dagen hvor vi havde besluttet os for at vi skulle have massage, og da en del af upgraden bestod i at vi fik 50 % på alle behandlinger, så tog vi en ordentlig tur, med bodyscrub, massage, ansigtsrens og hårpleje, så vi mere eller mindre ville komme til at være som nye små babyer når vi var færdige.

Da vi ankom til plejecenteret, blev vi inviteret ind i deres spa, hvor der var varm og kold spa, og så den fantastiske urtesauna, hvor man kan komme af med alt det skidt der samler sig i ens porer, og det er helt vildt skønt så afslappet man bliver efter sådan en omgang. Der var dog også en almindelig sauna, men det kan slet ikke sammenlignes med den anden, det er bare for skønt.

Den egentlige behandling startede med scrub, hvor vi blev klædt af til skindet, og derefter skrubbet over hele kroppen, af 2 meget søde vietnamesiske piger. Efter en lille times tid var det blevet tid til at komme i bad, og få vasket alt det salt og urter af, og hold da helt fast hvor så vi ud, det var godt nok ikke et kønt syn. Vi var fuldstændigt gule over hele kroppen, og det var en blanding bestående af sukker, salt, kanel, olie og guderne må vide hvad der var derudover, men det var i hvert fald svært at få af igen. Jeg tror vi brugte en halv liter sæbe, og en skrækkelig masse vand, men vi blev da nogenlunde rene. Så var det tid til massage, og det kunne de godt hitte ud af, det var i hvert fald mega skønt at blive trykket igennem på hele kroppen, så man ikke havde noget siddende og knudre nogen steder. Så skulle ansigtet renses, og det var nok noget af en speciel oplevelse for Jacob, da det ikke lige var hvad vi havde forventet, men skønt var det nu alligevel, og bagefter kunne man grine over at have haft alt lige fra yougurt til honning i ansigtet, men ef eller anden god effekt, skal det nok have haft. Så til sidst lidt hårvask og pleje, hvor man blev skrubbet dybt ned i hårbunden, og selvom det er lidt mærkeligt, så er det bare skønt at blive plejet på den måde, man bliver et nyt og bedre menneske bagefter. Bagefter hyggede vi os ved poolen inden vi smuttede op til vores hytte, hvor vi gemte os indtil det var tid til at få lidt aftensmad. Den indtog vi i restauranten, hvor vi også mødte vore australske venner igen. Vi vidste dog godt at de skulle komme, så vi havde aftalt at vi skulle mødes og have en farveldrink der, i stedet for ombord på båden, der var ligesom ikke stemning til det, men nu var alle mere friske. Vi aftalte dog at vente til den sidste aften, da vi gerne ville slappe af og nyde opholdet, og ikke risikere at få det ødelagt af en grum gang tømmermænd.

D. 17.08.2008

Vi havde aftalt at vi skulle ud og se området, det er kendt for en kongeby, der desværre er blevet ødelagt meget under de forskellige krige der har været igennem tiderne. Men uanset, så skulle vi ud og se det. Vi hyrede en chauffør på  hotellet der ikke skulle guide, men bare køre os rundt til de forskellige steder, så vi kunne få en dag uden at skulle lytte til svært forståeligt engelsk hele tiden.

1. stop var et tempelkompleks med en rigtig flot have, der bare var alt for varm, solen havde selvfølgelig valgt at skinne fra en skyfri himmel lige præcis den dag hvor vi havde besluttet os for at skulle være aktive.

Pagoden med de mange trin, hvor når man når toppen, er man Budda, ikke bogstaveligt talt, men set i budismen.

Klokken der kan kalde til messe. Det er imponerende at det stadigt er muligt at have den slags hængende i den fri, uden at der sker nogen former for grafitti, det er godt at der stadig er nogen steder det er muligt.

Ikke så stort, men stadig meget smukt at besøge, i baggrunden kan pagoden ses.

Næste stop var den egentlige kongeby, hvor vi skulle se de sønderbombede rester. De er dog igang med en meget stor genopbygning, så i løbet af en årrække vil man igen kunne se den enorme storhed der engang har været, så selvom det ikke er noget vi er store fans af, så er det på den mest nænsomme måde det sker, og derfor også på den måde noget som man om nogle år igen vil kunne facineres af.

Ved hovedindgangen til området blev man mødt af denne imponerende bygning, der heldigvis i det store og hele har undgået at blive ramt af bomberne, og derfor er et meget godt bevis på hvad der engang har været.

En fantastisk flot krukke, som også bare kan stå i fred uden at der sker noget, man bliver altså noget imponeret.

Udsmykningen har tydeligvis været helt fantastisk, prøv at tænke på hvor mange timer der er lagt i sådan en figur, det er da noget man kan være dybt facineret af, jeg var i hvert fald meget overvældet over de mange små detaljer der var rundt omkring. Normalt når man besøger sådan nogle steder, er det for at se storheden og de kæmpe komplekser og den skønhed de har i fællesskab, men her er der ikke rigtigt den store fællesskab, her er bygningerne spredt ud over et kæmpe område, hvor der så bare er tør græsmark imellem, og derpå en hel masse murbrokker og andre rester fra de bygninger der en gang har stået der, derfor bliver det nok mere de små detaljer man ser, og det kan også være en stor oplevelse.

Der var dog også store bygninger, her en af de største, der er et buddistisk tempel hvor man kan se al den rigdom de kaster efter deres tro, i håb om at det skal give dem et bedre liv efter døden. Ja man skal nok ikke helt forstå det, når sådan en fattig befolkning gør sådan noget, men bare acceptere at det er sådan at de ønsker at leve, og det kan man ikke lave om på. Selvom det nok ville være bedre at de brugte pengene på bedre boliger, skolegang til børnene og meget af det andet som bliver kraftigt svigtet i de lande. Ikke fordi Vietnam er specielt slem, tværtimod må man rose kommunismen for deres beslutning om at alle skal gå i skole, det er bare desværre ikke alle der får færdiggjort det, så derfor er der stadig en forholdsvis stor del af befolkningen der er meget dårligt uddannet. Efter et par timer i varmen, var vi kogt færdige, og trængte til at komme ud i bilen og få en gang frisk aircon, inden vi skulle ud på dagens sidste stop, et lokalt marked, hvor der blev handlet med lidt af hvert. Jeg tror ikke at jeg lyver hvis jeg siger at det ville være muligt at købe alt lige fra tørrede fisk til en ny opvaskemaskine, det føltes i hvert fald sådan, og det lugtede også som om man ikke umiddelbart havde de store tanker om hygiejne jeg tror ikke at det er her sundhedsmyndighederne kommer forbi hver dag, hvis de overhovedet har sådan noget. Vi opgav efter en halv time, og besluttede os for at nu ville vi tilbage til hotellet og slappe af ved poolen, og have noget frokost.

Et billede af poolen, med de økologiske parasoller, som var helt fantastiske når man lige havde vænnet sig til at de raslede hele tiden, og at det altså ikke var fordi der sad dyr i dem, men bare fordi sådan nogle tørre palmeblade larmer. Poolen var supefed, men desværre ikke specielt afkølende, tror nok at den var omkring de 30 grader varm, så det var ikke fordi man fik en følelse af at være opfrisket, men man havde da lige fået skyllet det værste af. 

Om aftnen mødtes vi med vores australske venner, de var i restauranten da vi kom derover for at spise, så vi fik lige aftalt at mødes i baren bagefter for en lille farveldrink, deres tur gik ikke videre samme vej som vores.

D.  18.08.2008

Afgang igen, vi er jo ikke på afslapningsferie, det kan man altid komme når man bliver gammel !!!!!! Puha, det er lidt hårdt at leve efter, men ok, man får set en hel masse.

Afgang fra hotellet kl. 07.30, vi skulle flyve kl. 9.10, så vi skulle være i lufthavnen lidt før, ikke fordi det var en stor lufthavn at komme igennem, men det er nu rart at være fremme i god tid, så man ikke ender som nogen af dem der bliver kaldt op over højtaleranlægget som manglende passagerer. Vi kom afsted med flyveren, og da det kun lige var en kort flyvetur, så var det hurtigt overstået, det var kun 1 time og 20 min, så det var lige til at klare. I Ho Chi Minh City skulle vi selv skaffe en taxa, så vi kunne komme ind til hotellet. Vi var heldige, der var sådan en skranke inde i selve lufthavnen, hvor man kunne booke, så vi slap for at komme ud til de sultne hunde der står udenfor alle lufthavne, vi blev bare fulgt ud til en bil og sendt ind mod byen, det var bare skønt at slippe for det kaos. Chaufføren havde dog ikke helt styr på byen, men ved lidt fælles hjælp fandt vi frem til vores hotel Grand Hotel et af de klassiske hoteller tilbage fra kolonitiden. Og som det er ved den slags hoteller, så står der masser af mennesker / tjenere over alt klar til at slæbe dine ting for dig, så du ikke selv skal belastes af at du ikke kan finde ud af at pakke let, og derfor gang på gang slæber hele klædeskabet, og det halve af køkkenet med på ferie, bare lige så man nu er sikker på at kunne klare sig :-) Men altså vi blev hjulpet ud af taxaen, og kom ind på hotellet, som bestemt ikke havde mistet meget af sin storhed fra tiden, det var stadig meget imponerende med den kæmpe store lobby, hvor man tydeligt kunne forestille sig hvordan der har været stor aktivitet af store forretningsmænd og hærledere, igennem krigsårerne. Vi blev ledt op på vores værelse, som godt nok ikke var vildt imponerende, men det var til gengæld nok stort set autentisk som det blev lavet i 1920erne, så derfor var det ikke lige hvad man forventer, men skidt, det var sjovt at se. Vi pakkede lige hurtigt ud, og så ellers ned og finde noget frokost. Den indtog vi i hotellets poolbar, en befriende omgang europæisk mad en burger og en sandwich, det kan man godt lige pludseligt få brug for, når man ellers det meste af tiden lever af ris og forskellige retter med vietnamesisk tilberedt kød. Bagefter smuttede vi op på værelset, vel egentligt fordi vi skulle klæde om, men vi endte med at dovne lidt på sengen i stedet, og før end man ved af det så sover man jo, så næste gang jeg vågnede var ved et kæmpe tordenbrag, som jeg blankt skal indrømme, jeg troede var en bombe, jeg har aldrig tidligere hørt et tordenskrald så højt, men vi fandt ud af at det var ganske normalt, og noget der kom hver eneste eftermiddag i byen på den årstid. Aftensmad skulle vi også have, så vi smuttede ned i hotellets restaurant, hvor vi fandt noget let, vi havde jo næsten lige fået frokost.

D. 19.08.2008

En dag med oplevelser ventede på os, selvom vi ikke umiddelbart syntes det var så fed en start vi fik på dagen, da der i vores program havde stået kl. 9.00, så blev vi noget overraskede da telefonen ringede på værelset kl. 8.00 at guiden stod og ventede på os nede i lobbyen. Så et speedy bad, og et eller andet tøj over hovedet og så ellers i galop ned af trappen, puha, det var ikke lige den fede måde at starte dagen på. Guiden holdt hårdt på at han havde ringet og lagt en besked dagen før om tidspunktet, men hotellet havde ikke givet den videre til os, så tja, hvad skal man gøre. Nå men vi kom afsted, og vi var meget spændte på denne dag, da det var her hvor Jacob skulle ud og prøve at skyde med den ønskede AK47 riffel, noget vi havde læst om at man kunne gøre på en bane der lå i forbindelse med Cu Chi Tunellerne som var et af dagens udflugtsmål. Vi ankom til området med tunellerne, og selvom det er meget tilpasset til turismen, så skal jeg love for at det er noget der giver en et meget godt billede af hvor forfærdelig barsk vietnamkrigen har været. Man kommer til at se størrelsen på de egentlige nedgange til tunellerne, og selv prøve en der er gravet lidt ud for at en europæisk turist kan passe ned i.  BILLEDE. Derefter skulle vi se forskellige hytter, hvor der var udstillet alt muligt forskelligt som de har brugt i forbindelse med krigen. Der var bl.a. et værksted hvor de lavede sandaler af gl. bildæk, og et andet sted hvor de omdannede ikke eksploderede bomber fra amerikanerne til våben de selv kunne bruge. Og så var der et sted hvor et udvalg af de forskellige fælder var udstillet, hvor der stod en række mænd og demonstrede fælderne for os, og jeg skal være ærlig at indrømme, at det var en lille smule uhyggeligt at se hvor grumme de har været, og vide at der er blevet slået et stort antal soldater ihjel med de våben, og derudover mange der er blevet lemlestet, og har mistet både det ene og det andet. Men selvfølgelig, amerikanerne har nok ikke været et klap bedre, de har jo brugt afløvningsmidler og smidt ud over kæmpe områder hvor der har boet masser af mennesker, der så deraf er blevet skadet for livet, og det samme er deres efterkommere, da mange af dem er blevet født med kraftige misdannelser.

Men altså, det var jo heldigvis alt sammen noget der er foregået i fortiden, og heldigvis ikke noget der sker i den region idag.

Efter vores vandring igennem skoven, ankom vi til et sted hvor man formidles 10 dollars kunne købe sig retten til 10 skud med en AK47 riffel, på en aflukket bane, hvor geværet er boltet fast til en ramme, så man kun kan komme til at skyde i den rigtige retning. (De har haft en uheldig oplevelse med en mand der skød sig selv i hovedet for nogle år tilbage) Men altså Jacob fik skudt sine skud, og så var det ellers videre med os. Vi skulle som andet pkt. på dagen besøge et sted der hedde Cao Dai, eller i hvert fald det sted hvor denne bevægelse holder til, som er trosretning, som dyrkes ud fra det princip at der findes en gud, uanset hvad man tror på om det er buddisme, kristendommen, eller om man er muslim, så kan alle dyrke denne religion, og den eneste adskillelse ses i der valg af farver på tøjet. En meget spændende oplevelse at besøge kirken, midt under deres messe, så man rigtigt kunne få det hele med, og se hvordan det egentligt ser ud når sådan en menighed beder.